Klokken er lidt i 9 sådan en normal morgen i februar og det er i dag jeg skal ud med stangen for første gang i år. Vejrguderne skulle være med os da vi kun skulle få en 2-3 m/s og et par grader over frysepunktet og uden nedbør. Jeg har pakket min Savage Gear taske med udstyret og i går aftes blev brugt på at omorganiserer kasserne.

Planen er at min kammerat Kim og jeg tager til St. Vejleå ved Ishøj for at prøve lykken.

Vi har været der en del gange men det er aldrig blevet til mange eller store fisk, men det skal lykkedes.

Lige inden jeg skal ud af døren kommer jeg i tanke om at mit fiskekort er udløbet, og hopper hurtigt på fisketegn.dk og får fornyet mit fisketegn. Samtidig smutter jeg forbi fiskekort.dk, og få bestilt 2 dagskort til St. Vejle Å som jo er ejet af Ishøj Sportsfisker Forening.

Da vi ankommer til søen, kan vi se der er godt fyldt op med mennesker, og vi tæller hurtigt en 10-11 stk. som står omkring det store åbne bassin ved slusen. Det er temmelig overskyet, men vi er jo godt klædt på, så vi bevæger os længere ned af åen, hvor vi ved der er lidt mere plads. Vi håber ikke at der står folk på de 3-4 gode spots længere nede, så da vi ser et rimelig åbent stykke ved det store bassin, beslutter vi os for at hvis de andre steder er optaget kan vi altid gå tilbage hertil og fiske.

Vi går et par hundrede meter, før vi når det ene spot, og jeg jokker derned, mens Kim bevæger sig hen til et spot lige i nærheden. Jeg får hurtigt min Savagegear Parebellum Spin 9.2″ stang ud of posen, og finder mit Shimano Stradic CI4+ hjul frem. Jeg glæder mig altid til at fiske med dette setup, da hjulet er ultralet i sin karbon konstruktion og stangen er super præcis i sine kast. Jeg skal lige til at binde en haspe på min spiderwire line, da jeg kommer i tanke om at det var her sidste år hvor jeg mistede min ynglings jig til en glubsk gedde da jeg havde glemt et forfang. Men denne gang skal gedden ikke løbe med mine ting, så jeg binder hurtigt et forfang på og starter ud med en gummi frø som jeg har hørt folk fanger godt på.

Pladsen er lidt trang med tornekrat og masser af træer, men jeg finder en vinkel til stangen og begynder stille roligt at kaste og spinne ind. Jeg har aldrig fisket meget med frøen så jeg prøver mig frem, og er taknemmelig for den lille beskyttelse clip omkring krogen så jeg ikke får søgræs og siv på krogen hver gang jeg spinner ind. Jeg kan høre Kim er i gang med sin egen stang og det lyder til at han bruger en spinne som han altid bruger.

Efter en lille halvtimes tid, er der intet sket, så det er på tide at skiftet over til noget andet fra kassen. Men jeg har luret at hvis jeg sætter en jig på linen hvor krogen ikke er beskyttet, kommer jeg til at bruge al min tid på at fjerne siv når jeg fået halet jiggen ind. Så jeg pakker mit udstyr og bevæger mig forbi Kim. Jeg når lige at smide en kæk bemærkning om, ”Nå har du fanget fisk?”, hvorefter jeg får blikket og en finger før jeg bevæger mig hen til det næste spot. Jeg smider en Storm jig på med en solid plastik næse, og begynder at afsøge vandet, men finder hurtigt ud af at jiggen er for tung da den hiver søgræs med ind ved hvert kast. Jeg skifter til en softbait jig fra Savage Gear som er let, og begynder så at afsøger mere vand. Min teknik er simpel. Min jig er ret let så hvis jeg laver små ryk i fiskestangen og laver 2 indspindninger, så får jeg trukket jiggen til overfladen og får den til at falde igen mens den danser. Efter lidt tid kan jeg mærke lidt bevægelse i vandet of jeg er sikker på der er en fisk henne og nappe i jiggen. Jeg får rullet ind og lagt mit kast der hvor fisken er, men enten var det bare en gren i vandet, eller fisken er forsvundet. Kim trasker forbi mig, for at gå ned til et stykke hvor der er mere åbent, og hvor åen udmunder i et større bassin, og han få også lige henslængt om jeg fanger fisk. Det er vores ritual, og svaret skal gerne være en grim ordveksling som får os begge to til at grine.

Vejret er begyndt at blive mere gråt og vinden har taget til. Jeg er glade for min handsker så mine hænder ikke er helt blå. Jeg skifter min softbait som er i en mørk farve ud med en neon grøn model i stedet og fisker videre, mens jeg står i min egen verden og nyder at være ude ved søen. Der går måske en times tid, hvor jeg får skiftet min jig 2 gange mere, da jeg intet liv kan mærke i vandet.

Jeg pakker mine ting, og går ned mod Kim. Han har gang i en lidt større spinne kan jeg se, og det karakteristiske piskesmæld kan høres hver gang han kaster sin spinne præcis mod den modsatte søbred. jeg stiller mig et par meter væk fra ham og rigger til. Jeg skifter min jig ud med en ABU Hi-Lo wobler, bare for at prøver. Men allerede efter første kast bliver den skiftet ud med en spinne med en gummifisk i enden, da woblerens trekroge trækker småbeplantning op med størrelse på en mark.

 Men inden jeg går i gang med fiskeriet, siger Kim at nu er et tid til kaffe og frokost. Jeg får hevet min titaniums krus frem, får lavet min hemmelige, kaffepulver/sukker/nescafe blanding og får tilsat vandet fra min Stanley kande. Frokosten er en lidt kedelig sandwich, men alt smager godt når man er sulten.

 Mens vi spiser, joker vi og fortæller røverhistorier og der kommer en gut gående som jeg får spurgt om han haft held med nogle fisk. Han siger lidt på gebrokken engelsk at han ikke har været her før og om vi har nogle gode råd. Vi giver ham lidt små ideer, og da han er gået får vi pakket frokosten sammen.

Fiskeriet begynder igen og vi afsøger vandet med vores spinnere, og alt er fint, der er lidt liv i vandet men ingen der bider på. Pludselig kan jeg høre Kim brokke sig lidt og kan se vinden har trukket hans spinner for langt ind mod nogle overhængende træer og hans spinne sidder helt fast i grenene. Han kigger over på mig og siger ja det er vel ikke en fisketur før en af os har smidt noget væk. Så med et hurtigt træk i linen får han knækket knuden og er en spinne fattigere. Jeg fisker lidt videre mens han rigger op igen, og da han er færdig pakker vi vores udstyr og går tilbage mod det store bassin.

Flere er begyndt at pakke sammen og der bedre plads. Solen har fået skubbet alle de mørke skyer væk og fiskevejret er pludselig blevet fantastisk. Vi får fisket noget mere, men det er bare som om at fiskene ikke gider at bide i dag. Det ser heller ikke ud til der er andre der har held med at få fisk.

Da der er gået endnu en times tid syntes vi at det er på tide at få pakket sammen og stille og roligt får vi afmonteret vores grej og pakket det hele sammen og bevæger os hjemad igen.

Næsten gang kan kun gå bedre. Men det handler nu ikke altid kun om at fange fiske men at komme ud i nature og stå og meditere.