Det er søndag morgen, og dagens tur går til Røsnæs, et sted vi endnu ikke har besøgt. Jeg vågner tidligt og tjekker vejrudsigten på telefonen. De lover solskin og omkring 3-4 grader, hvilket umiddelbart lyder perfekt til en tur i det fri. Men da jeg kigger ud ad vinduet, er det et helt andet syn, der møder mig. Der er gråt, tåget og fugtigt, og vejret virker lidt dystert.

Jeg begynder at finde mit udstyr frem. Helly Hansen Dry-underbukser og en matchende trøje bliver mit inderste lag, og jeg sørger for at tage et ekstra lag med i form af min fiberjakke til senere, samt min trofaste skaljakke. Selv om vejrudsigten siger sol, tager jeg ingen chancer.

Kort tid efter mødes jeg med Kim og Morten. Vi hygger os i bilen på den times køretur fra København til den lille by Ulstrup. Snakken går, og stemningen er høj, mens vi glæder os til en god gåtur. Da vi ankommer, parkerer vi ved Ulstrup Kirke. Jeg spørger Morten, om han har en god rute klar. Han griner lidt skævt og fremviser en krøllet lap papir, der tydeligvis kun lige er skriblet hurtigt ned. Den ligner mere en skitse end en planlagt rute. Morten forklarer med et skævt smil, at det jo bare handler om at følge stranden rundt om næsset. Vi griner lidt og starter vores eventyr ned mod vandet.

Selvom vejret ikke helt lever op til prognosen med sol, så er det alligevel behageligt at gå i. Der er overskyet, køligt og stille, men heldigvis ingen regn. Da vi når stranden, opdager vi hurtigt, at det ikke er det nemmeste terræn at færdes på. De mange løse sten gør det til en udfordring at gå, og vi må tage små skridt for ikke at miste balancen. Kort efter finder vi en lille sti, der går op langs skråningen, hvilket gør vandringen lidt lettere for en stund. Vi går og småsnakker, men pludselig ender stien brat, og vi er tvunget tilbage på stranden med de løse sten igen.

Mens vi forsigtigt bevæger os frem, bemærker vi, hvor smukt og stille vandet er. Langsomt åbner landskabet sig, og vi lægger mærke til, hvordan naturen varierer her. Røsnæs er et område, der blev formet af en stor gletsjer for cirka 15-20.000 år siden. Det har efterladt et imponerende og varieret landskab med bakker, dale, små søer og skove, som vi nu bevæger os igennem.

Turen over de løse sten er hårdt, og jeg kan hurtigt mærke en irritation over at Morten ikke har lavet lidt bedre research om turen. Han klandrer altid os andre når vi laver en tur, og ruten ikke lige passer ham. Så efter en kilometers penge i hårdt terræn, og en masse grimme kommentarer, kravler vi op af en mindre skrænt og begynder at gå i kanten af en mark.

Jorden er godt fugtig men vi sætter et godt tempo. Vi kommer dog hurtig til et lille stykke beplantning, og Morten kravler igennem buskadset og ned af skrænt. Kim og jeg kigger på hinanden, og fortsætter i modsat retning, og finder hurtigt en lille sti, griner lidt, og råber efter Morten. Han er nu helt forsvundet i vildnisset blandt træer og buske, og er vist næsten nede ved vandet igen. Vi råber at vi har fundet den rigtige sti og han er dum. Vi bevæger os lidt længere op at stien, mens vi kan høre bulder og brag for skoven. Det er tydeligt at Morten er på vej igennem ”junglen”. Inden længer kan vi se en Morten som er fyldt med grene og kviste, samt mudder op af benene. Han mente at det var en god naturrute han havde fundet. Men mosestykket måske var lige vådt og mudret nok.

Vi fortsætter af stien, som nok nærmere er en dyresti end en menneskesti, og vi ser da også dådyr og andet vildt, mens vi bevæger os igennem landskabet. Landskabet er noget mere kuperet her, og der er en fæl bakke som vi kommer op af. Da vi når enden af stien, bevæger vi i udkanten af en ny mark som tager os helt ud til kysten igen. Men nu er vi jo gået op af i stedet, så nu bevæger vi os langs en høj skrænt, og vi har en fantastisk udsigt over Kalundborg Bugt.

Der er kommet en lille smule sol og vi bliver enige om at det jo er fantastisk. Vi går videre og snart rammer en grim lugt næsborende, og vi kan se i en lille underskov at der ligger et halvspist og meget råddent lig af et får. Vi skynder os videre og følger marken, Vi drejer mod midten af øen, og kan se vi kommer tættere på ejeren af den mark vi går ved. Der går heste på marken ved siden af os, og da vi træder ind i en lille skov og følger en sti, kan vi høre en hund gø tæt på, og vi kan skimte et hus i nærheden. Skoven skråner ned af og vi fortsætter. Da vi kommer ud af skoven ligger der et væltet træ, og vi bruger stammen til at sidde på, mens vi spiser lidt frugt og kiks og får lidt vand indenbords.

Da vi har holdt et lille hvil i 10 minutters tid går vi videre, og fortsætter i udkanten af en mark og efter et par hundrede meter rammer vi en grusvej. Vi følger vejen, og kommer ind i et sommerhusområde. Der er ikke så meget liv, men der er da nogle på weekendtur i deres sommerhus. Det er nu meget rart at gå på en vej i stedet for en masse sten på stranden, og humøret er også lidt bedre.

Vi får vendt en masse ting, alt fra politik og film og serier og tiden går hurtigt på det gode underlag. Da vi kommer til en blindvej i et mindre sommerhusområde finder vi hurtigt en sti.

Da vi kommer ud på den anden side, åbner der sig et fantastisk landskab for os. Bakker og dale i hele horisonten med masser af skov og vandet som glimter på den anden side.

Vi bevæger os op af lang og høj bakke, og inden længe kan man mærke sine ben og at ens vejrtrækning bliver tung og hivende. Vi kommer op på toppen, og fortsætter af stien, og kommer til et endnu smukkere sted med endnu dybere dale og mere råt landskab.

Man kan næsten forestille sig hvordan istiden på sådan et sted, og jeg mener at det er ved at være på tide at vi holder frokost. De andre er også lidt småsultne så vi vil prøve at finde et godt sted. Vi går ned i den dybe dal, og op af endnu en bakke inden vi finder et sted på bakketoppen.

Jeg får pakket min fiberjakke ud og får den på, mens min skaljakke som er godt fugtig på indersiden, får lov til at lufte sig. Der bliver pakket mad og kaffe ud og inden længe er der helt ro, mens vi bare nyder udsigten og vores mad. Vi syntes det er mærkeligt vi endnu ikke kan se det store fyr på spidsen af næsset, men vi er egentlig heller ikke helt klar over hvor vi er genne da vi jo ikke har et kort. Jeg tjekker dog min telefon lidt i smug, og kan se vi stadig har et godt stykke før vi rammer spidsen. Efter en halvtimes tid begynder vi at pakke sammen igen, og går videre.

Efter en lille tur over et hegn kommer vi ind i en lille skov, og her møder vi en vandrerute markeret med en orange plet. Vi følger ruten gennem skoven og over et vådområde, og efter et par kilometer rammer vi hovedvejen som tager os ud mod fyret.

Der er flere mennesker herude men fyret er ”lukket”. Der er normalt en cafe og et lille museum som omhandler områdets militære historie. Vi sidder os ned på en bænk og får noget vand. Vi skal finde ud af hvor vi skal bevæge hen og hvordan vi kommer tilbage til bilen. Vi er jo kun kommet halvejs og planen har været at vi vil gå på nordsiden. Men da vi ved at stranden er et helvede at gå på, tjekker jeg min telefon og ser efter om jeg kan se stier som vi kan følge. Det ser ud til der nogle små stier, men det er svært at se på en lille skærm. Vi beslutter os derfor til bare at følge hovedvejen som går hele vejen tilbage til Ulstrup. Ruten vil ikke være så seværdig som turen ud til fyret, men til gengæld vil det gå hurtigt.

Vi sætter et godt tempo det første stykke, men snart rammer vi et par stejle bakker som tager tempoet lidt ud os. Solen er begyndt at få magt og med udsigten over det kuperede landskab går turen lettere.

Vi går forbi Røsnæs Naturskole, og kan se at de har en natur lejrplads og vi aftaler hurtigt at vi vil komme tilbage hertil i slutningen af maj, og tage en overnatning sammen med vores kærester, da vi er sikre på der er endnu smukkere når forsommeren får fat. Grusvejen er blevet afløst af asfalt og jeg kan godt begynde at mærke mine fødder. Jeg går hele tiden og tjekker min telefon, og kan se at vi kommer tættere og tættere på bilen. Snakken går og inden vi får set os om har vi tilbagelagt de 6 kilometer fra fyret, og vi kan se bilen ved kirken.

Endnu en dejlig dag i naturen og i et område hvor vi ikke har været før.

Daniel