Om Forst & Jagthuset
Forst & Jagthuset er en af Danmarks ældste specialbutikker inden for fiskeri, jagt og outdoor – grundlagt i 1906 og stadig i fuld drift på Ulrikkenborg Plads 2 i Kongens Lyngby. Bag disken finder du et hold af passionerede fiskere og naturmennesker med årtiers erfaring, der er klar til at hjælpe dig uanset om du er nybegynder eller garvet lystfisker.
Siden 1906 – en butik med rødder
Forst & Jagthuset har holdt til på Frederiksberg siden 1906 – grundlagt med skov og jagt i navnet, og naturen i hjertet. Den originale butik lå på Gammel Kongevej 119, hvor alt fra flækøkser til jagtgeværer fandtes bag disken.
I årtier var kunderne primært jægere og skovbrugere, og konceptet var enkelt: alt hvad du havde brug for til livet udendørs.
I 1970erne tog butikken en ny drejning og blev en af Danmarks første Intersport-butikker – sportsudstyr kom til ved siden af jagt, fiskeri og skovbrug. Men i 1990erne vendte butikken tilbage til sine rødder og fokuserede igen på det den altid havde været bedst til: fiskeri, jagt og friluftsliv.
I år 1999 åbnede en ny butik her i Lyngby på Ulrikkenborg Plads, mens den originale butik på Gammel Kongevej stadig kørte. I 2012 overtog Bjarne og Pernille butikken på Ulrikkenborg Plads – sammen med navnet Forst & Jagthuset – og relancerede den med fiskeriet, jagten og outdoor udstyret i centrum. Bjarne havde på det tidspunkt allerede arbejdet i Forst & Jagthuset siden han var lærling i 1986.
Over 115 år senere er vi stadig her. Samme passion, samme rådgivning, nyt udstyr.
Mød teamet
Bjarne – Ejer
Bjarne startede som lærling på Gammel Kongevej tilbage i 1986 – dengang han var teenager og butikken stadig lå på Frederiksberg. Han arbejdede sig op gennem rækkerne, blev butikschef og stod i spidsen for både butikken og en søsterbutik på Lyngby Hovedgade, inden han i 2012 tog skridtet og købte hele forretningen sammen med Pernille.
Med over 35 år i branchen er Bjarne ekspert i det meste inden for fiskeri og outdoor. Han har prøvet det hele – fluefiskeri, ørredfiskeri på kysten, masser af aborre og gedder i de danske søer, og en masse ture på Sundet efter torsk. Derudover er der masser af ture i rygsækken, både på fjeldet og i kanoen i den nordiske natur. I dag bliver fisketurene mest til sommerferien, men engagementet og viden er intakt. Spørg Bjarne – han har sandsynligvis prøvet det selv.
Pernille – Ejer
Pernille er udlært blomsterdekoratør og Bjarnes kone – og det var nærmest uundgåeligt at hun endte i butikken. Hun har haft familie der dyrkede både jagt og fiskeri siden hun var lille pige, og kærligheden til naturen og det aktive friluftsliv har altid været der.
Officielt ansat siden 2019 – men i praksis en del af butikken siden de overtog i 2012, altid med fingrene i driften bag kulissen. På deres seneste sommerferie paddlede Bjarne og Pernille kano på den svenske sø Immeln, og Pernille fik fisket godt igennem – det blev til en masse sjove og aktive aborre og gedder, som hun stadig smiler af når vi nævner turen.
Daniel – Fiskeri, web & det tekniske
Daniel har været i fiskeri- og outdoor-branchen i over 15 år og har fisket siden han var helt lille. Han er nok den mest aktive fisker i butikken – turene går primært til de nordsjællandske søer efter gedder og aborre, og kystturen foregår ved sommerhuset når sæsonen er til det.
En sjov detaljer er Daniel også startede sin karriere i outdoor branchen, på Gammel Kongevej 119.
Daniels filosofi er enkel: en god fisketur starter med en vandre tur til vandet og slutter med en kop kaffe på Jetboilen. Der er ikke noget bedre end at sidde ved kanten af en rolig sø en kold morgen med kaffen rygende og en gedde på vej.
Udover fiskeriet er Daniel butikkens webmaster og står for hjemmesiden, markedsføring og alt det tekniske – så hvis noget virker online, er det Daniels skyld.
Bruno – Butikkens vigtigste medarbejder
Bruno er uden tvivl den vigtigste medarbejder i butikken. Han er cockerspaniel – og nej, han er ikke jagthund, han er familiehund, og det passer ham fint.
Han har haft sine allerførste hvalpeskridt i butikken og har siden holdt vagt fra sin hundekurv i hjørnet. Nu hvor skægget er blevet lidt gråt, sover han lidt mere end han gjorde som ung, men han er aldrig for træt til at tage imod en hilsen – og har du en guffer i lommen, er du Brunos bedste ven for evigt.
Bruno tager sit ansvar alvorligt. Han sørger for at butikken er beskyttet. Mest fra indersiden af kurven.
Kom ind og sig hej
Vi holder til på Ulrikkenborg Plads 2, 2800 Kongens Lyngby – tæt på Lyngby Station og let tilgængeligt fra hele det nordlige København og Nordsjælland.
Ring til os på 45 87 11 36 eller skriv til [email protected]
Åbningstider: Mandag–fredag: 10.00–18.00 Lørdag: 10.00–14.00 Søndag: Lukket

